Maria Montessori

Maria Montessori

Maria Montessori ( 1870- 1952) er født i Rom . Hun blev uddannet læge i 1896 og blev dermed den første kvindelige læge i Italien. I 1904 blev hun udnævnt til professor i antropologi og psykologi .
Hun blev i 1899 leder af en skole for ånssvage børn , i den periode udviklede hun nogle meget progressive tanker om betydningen af det pædagogiske miljø og undervisningsmaterialer for disse børns udvikling. Hun omsatte det til pædagogisk praksis og det gav hurtigt gode resultater. I 1907 oprettede hun "Børnenes hus " - en børnehave , som lå i et nyt arbejderkvarter i et af Roms slumområder. Her udviklede hun et pædagogisk system som gjorde hende verdenskendt allerede inden første verdenskrig og idag findes der Montessori børnehaver og skoler over det meste af verden. Hun har skrevet flere bøger, hvor de mest kendte er "Montessorimetoden" og "Barndommens gåde"
Da hun modsatte sig den fasciststiske politisering og ensretning af børn og unge, blev hun fordrevet fra Italien af Mussolini og døde i Holland i 1952.

Montessori var meget kritisk overfor samfundet , hun mente at de dårlige sociale forhold var ødelæggende for menneskets normale udvikling. Hun mente at det var meget betænkeligt at forældrende manglede tid til at tage sig af børnene. Hun ønskede at genopbygge mennesket , bevare dets frihed , normale psyke så de kunne finde sig tilrette under de nuværende forhold. Mennesket skulle frigøres og ikke være offer for de selvskabte omgivelser. Hun lagde vægt på  barnets selvregulering og selvbestemmelse , barnet skulle være forskende og have tydelige rammer som de kunne styre indenfor .
Montessori mente at man kunne finde faste love for børnenes udvikling, hun brugte grundige observationer af børnene , tog udgangspunkt i dem og deres interesser og funktioner. Hun siger der i mennesket findes en ubevidst impuls, som driver væksten og individets udvikling frem... et indre liv. Barnet er i sin natur nysgerrig og forskende. De frie interesser er i centrum.
Montessori  overlod intet til tilfældighederne. Miljøet omkring børnene var organiseret helt bevidst med bestemte materialer, som er opdelt efter  alder og udviklingstrin , de skulle have mulighed for at arbejde med deres nysgerrighed. Hun har bla opfundet ting som " cylinderblokken" , "tårnet" og føleplader med alfabetet .De materialer skulle vække børnenes sanser og interesser.
 I hendes førskoler var der  eksempelvis børne møbler og  klatrestativer , som var noget ganske nyt på daværende tidspunkt.
I førskolen skulle læreren have en diskret og vejledende rolle , hun mente at for mange afbrydelser i barnets aktivitet , var lig med manglende udvikling . Den voksne skulle sørge for at barnets aktivitet og opgave, passede til barnets udviklingstrin. Hvis barnet fik lov til at arbejde i eget tempo gav det hele voksne. Målet var at gøre barnet fri fra afhængigheden til de voksne , så de kunne blive til selvstændige individer. Montessori gik dog ikke ind for fri leg , hun mente det førte børnene ind i en "skinverden" , de skulle hellere have et alsidigt og fortroligt forhold til virkeligheden.
Hun arbejdede også ud fra teorier, som hun kaldte børnenes sensitive perioder. Med det mente hun at børnene havde perioder i deres udvikling , hvor de havde en særlig følsomhed og modtagelighed overfor bestemte former for indlæring. Hvis ikke tidspunktet blev udnyttet kunne de senere få svært ved at lære den pågældende ting.

Sammenligner vi Montessori med eksempelvis Baumrinds opdragelsesstil fra 1991, indrager Baumrind langt mere forældrene i opdragelsen. Montessori ser førskolen som den primære opdragelsesinstans.
Baumrind har fire opdragelsesstile : den autoritative , den autoritære, den uinvolverede og den eftergivende.
Jeg synes godt man kan finde paraleller mellem Montessoris teorier og dagens læreplaner i landets børnehaver. Som i hendes tid skal børnene helst kunne kunne forskellige færdigheder på bestemte tidspunkter, for ikke at falde uden for normalområdet. Heldigvis er der stadigvæk sat meget tid af til fri leg og jeg ser det som en stor styrke at børn kan bruge sin fantasi og hvor i mod  Montessori som tidligere skrevet,  så det som et problem hvor børne blev ført ind i en "skinverden".

Multisocialisering

Multisocialisering:

Multisocialisering betyder, at samtidig med kammeratskabsgruppens store indflydelse for især større børn og unge har også alle de nye sociale mediers store betydning for børn og unges identitetsdannelse og omgangsformer, nye kontaktflader osv. Samtidig er der kommet mange nye familieformer til, der også kan deltage I barnets og den unges liv, f.eks. fars nye kæreste, morfars nye kone, osv.

Multisocialisering er en udvidelse af dobbeltsocialisering som betegner det forhold at barnet i det moderne samfund socialiseres både i familien og i børnehaven.

I familien udleves og bearbejdes følelser og den nære tilknytning.

I børnehaven lærer barnet socialt samspil med andre og lærer at ytre sig selvstændigt blandt jævnaldrende.

Barnet lærer endvidere at kunne bevæge sig mellem flere systemer, hvor der hersker forskellige normer og roller.

Kildehenvisning: http://www.gsweb.dk/lis/Paedagogik/Microsoft%20PowerPoint%20-%20Socialisering.pdf

Vi har idag i blokgruppen diskuteret hvem der er de faste deltagere i mediepanikken . Det er journalisterne som arbejder for medier som aviser og tv , forskere, forældre, politikkere, lærere og pædagoger . Læs eksempelvis artiklen skrevet af Sigrid Spilde http://videnskab.dk/kultur-samfund/nye-medier-er-ikke-farlige som beskriver hvordan forskere og psykologer gennem tiden har frarådet brug af medier som digtlæsning, teater, biograffilm og computere.
Hvis man skal beskrive forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser . Kan man sige at at den almindelige mening er den som ikke er dokumenteret , det er det almindelige menneskes sunde fornuft som ikke er på baggrund  af en undersøgelse. Den faglige begrundede opfattelse er kommet ud af teorier og dokumenterede undersøgelser .

kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer kap. 7

Redegørelse for s. 110 – 129 i Hanne Hede Jørgensens bog ”kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer ”

Med udgangspunkt i kapitel 7 i bogen ”Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer”, vil jeg redegøre for begreberne den tværkulturelle og transkulturelle forståelse af kultur.

 Den tværkulturelle forståelse af kultur:

Det har i en årrække været almindeligt at når man talte om kultur og kulturmøder, anvendte man en tværkulturel forståelse af kulturbegrebet.

Modellen tager udgangspunkt i en sammenligning, af forskellige fænomener i forskellige kulturer.  Den lægger op til at man fokuserer på forskelligheder og ligheder. Hvis modellen anvendes ureflekteret, er der fare for at den ender med stereotype forestillinger, om feks de forskellige kulturer i Danmark.   Eksempelvis sammenligner den familiemønstre, kønsroller, magtstrukturer med mere. Modellen kan dog være god til at pege på tendenser og opmærksomhedspunkter i mødet mellem de forskellige kulturer. Den kan lave sammenlignende analyser af adfærd og kan give os en form for viden. Forfatteren påpeger at modellen rummer en fare for etnocentrisme eller kulturrelativisme.

Med den etnocentrisme kulturforståelse forstås, det højeste udviklingstrin er det man selv befinder sig på og andre kulturer opfattes som mangelfulde i forhold til ens egen, hun giver eksemplet: ” de fremmede kommer fra mere primitive kulturer end os … de skal civiliseres”.

Med den kulturrelativstiske model ses kultur som et fænomen, som kun kan forstås inden for egne rammer, alt kultur skal derfor have lov til at blomstre hver for sig. Der giver forfatteren eksemplet:” vi skal ikke blande os i deres omskæringritualer  for det forstår vi os ikke på, det er en del af deres kultur ”. Forfatteren opfatter ingen af dem som konstruktive, hun siger at vi påvirkes af de fællesskaber vi bevæger os i og bærer vores personlighed med os fra det ene rum til det andet.

Den transkulturelle forståelse af kultur:

Forfatteren anbefaler derimod den transkulturelle model.

Modellens udgangspunkt er, at det ikke er kulturer men mennesker som mødes og i ethvert møde udveksles og skabes kultur. Kultur er et dynamisk fænomen, en evig proces. Mens den tværkulturelle model sammenligner elementer på tværs, ser den transkulturelle model på kultur gennem kultur.  Den der betragter kultur må have et dobbelt-blik  der både kan vendes indad og udad. Den transkulturelle model er et meta- begreb for kultur, der peger på hvordan enkelte kulturer udpeges, beskrives og afgrænses. Det er ikke kulturer som sådan der er i fokus, men deres samspil og deres kontekst. Det åbner for et øget fokus på egen kulturbaggrund, på egen reaktion og fortolkning, den afviser at det skulle være muligt at putte mennesker i kulturkasser, hvorefter handling og behandling kan afgøres og manualer kan skrives. Den enkelte har krav på at blive lyttet til.

Forforståelse og redundans:

Forforståelse er det personen har med sig fra sin egen kultur, baggrund, opvækst og livserfaring. En forudgående forståelse, erfaring, forhåndsviden og tilgang til livet. Redundans opstår i forbindelse med forforståelsen , eksempelvis mellem to personer hvis referenceramme er den samme, vil parterne kunne gætte sig til det u sagte i en samtale. I teksten står der:” to mennesker kan forstå hinanden, uden at blotlægge alle detaljer i samtalen”.

Forandre perspektiv:

 Ifølge bogen må man for at kunne forandre sit perspektiv, flytte sig, holde sig i bevægelse for at ændre perspektivet og tilføje en ny del til helheds forståelsen  Øjet ser kun delen ikke helheden, kun ved at bevæge sig, kan man få flere nuancer med og måske komme tættere på en helhed. Det kræver bevægelse i tid og rum.

Kilde: Hede Jørgensen, Hanne: Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer, 1 udgave, 1 oplæg, systime academic 2004.

Elmelund

Thy STU - skolen i skoven 

Idag har min bloggruppe og jeg været på besøg på Thy STU som er en afdeling af Elmelund. Elmelund er en selvejende institution som arbejder med sentudviklede i aldersgruppen 18 - 25 år og de unge modtager bla.  bo- og erhvervs træning.

Thy STU ligger i et smukt område i nationalparken i Tved og brugerne nyder hverdagen hvor de bla. passer kaniner, har bistader hvorfra de slynger honning og andre unge hjælper med at bygge nyt værksted til stedet.

Når man ankommer til deres hytte i skoven , mærker man med det samme at der er en dejlig afslappet stemning. De unge virker glade og vi bliver taget godt imod , det er tydeligt at de har ventet os . De er lige ankommet med fælles bus fra Thisted, hvor flere af dem bor sammen i Elmelunds bofællesskab " kvisten ".

Vores gruppe blev delt op i to , så Chris og jeg gik med på en motionstur i skoven. Det er i hyggeligt selskab med pædagogen Anette og pigerne Michelle og Nanna, vi vil interviewe Anette omkring hendes arbejde som pædagog i Elmelund.  De andre fra bloggruppen , blev vist rundt og lavede nogle observationer af  forholdet mellem brugerne og pædagogerne .

Vi fandt hurtigt ud af, at de voksne har en meget anderkendende tilgang til arbejdet med de unge. Anette fortæller at deres vigtigste opgave er at fremme brugernes sociale kompetencer, hjælpe dem til at få mere tiltro til deres egen formåen , de skal først have det godt med sig selv og de andre, inden de kan optage læring. Pædagogerne har en meget positiv indstilling  til de unge, de møder dem der hvor de er, sætter dem ikke i bås, vejleder og giver dem støtte, så de kan udnytte deres kompetencer optimalt. Anette fortæller videre at de arbejder ud fra begrebet "learning by doing" , det kan eksempelvis betyde, at de i stedet for at sidde stille med en regneopgave , bager en kage hvor de selv skal beregne mængden af ingredienser. Michelle tilføjer,:" vi får lært at gøre tingene selv , pædagogerne forklarer os hvordan vi kan løse opgaven, i stedet for at gøre det for os " . Anette  fortæller videre at de lærer dem hjælp til selvhjælp, de motiverer dem til at gøre tingene så godt de kan . De voksne  skal stå i baggrunden, støtte dem for at kunne fremme deres kompetencer, inden for de forskellige områder og lære dem at tage ansvar for deres eget liv. 

Som afslutning på interviewet fortæller Anette at det er det bedste job hun har haft, det der har givet mest mening. Hun føler virkeligt hun gør en forskel og får rigtigt meget igen. 

Efter en ca en time tog vi afsked med stedet og kørte op på seminariet , hvor vi udvekslede de observationer og oplevelser vi havde fået med os fra besøget. Vi fandt ud af at det vi havde set og oplevet , passede godt sammen med  Anettes egen opfattelse af pædagogernes arbejde på Thy STU.

Normalitet

Jeg vil gerne skrive om begrebet normalitet.
Jeg synes det er et meget interessant emne, for hvem er normal og hvem falder udenfor samfundets normalitets begreb. Personligt synes jeg det er spændende og kan være et tegn på styrke hvis man skilder sig ud fra mængden og går i mod det som samfundet kalder normalt . Med det tænker jeg ikke på folk som har en diagnose , men folk som tør gå imod strømmen og det normale.
Jeg har oplevet og stiftet bekendskab med flere "originaler" som har valgt at leve livet på en anderledes og ofte spændende måde. Især i forbindelse med min tidligere uddannelse på "seminariet for kunst og håndværk" , der fik jeg øjnene op for at man godt kan have et godt liv og samtidigt leve på en måde, som falder uden for samfundets normalitets begreb. Som eksempel kan jeg nævne flere som valgte at bygge og derefter bo i en ler hytte i stedet for seminariets kollegie, jeg boede dør om dør med en tidligere mand som havde fået foretaget en kønsskifteopperation og nu hed Åse og flere af mine medstuderende levede på en måde som var anderledes end noget jeg før havde skiftet bekendskab med . Jeg tror på det har påvirket mig på en god måde og jeg forsøger at undgå at dømme folk, inden jeg har lært dem rigtigt at kende .

Svar på dagens opgave

Vores stereotype er at en mand sagtens  kan være en dygtig sygeplejer og en kvinde kan ligeledes være en dygtig læge .