kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer kap. 7

Redegørelse for s. 110 – 129 i Hanne Hede Jørgensens bog ”kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer ”

Med udgangspunkt i kapitel 7 i bogen ”Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer”, vil jeg redegøre for begreberne den tværkulturelle og transkulturelle forståelse af kultur.

 Den tværkulturelle forståelse af kultur:

Det har i en årrække været almindeligt at når man talte om kultur og kulturmøder, anvendte man en tværkulturel forståelse af kulturbegrebet.

Modellen tager udgangspunkt i en sammenligning, af forskellige fænomener i forskellige kulturer.  Den lægger op til at man fokuserer på forskelligheder og ligheder. Hvis modellen anvendes ureflekteret, er der fare for at den ender med stereotype forestillinger, om feks de forskellige kulturer i Danmark.   Eksempelvis sammenligner den familiemønstre, kønsroller, magtstrukturer med mere. Modellen kan dog være god til at pege på tendenser og opmærksomhedspunkter i mødet mellem de forskellige kulturer. Den kan lave sammenlignende analyser af adfærd og kan give os en form for viden. Forfatteren påpeger at modellen rummer en fare for etnocentrisme eller kulturrelativisme.

Med den etnocentrisme kulturforståelse forstås, det højeste udviklingstrin er det man selv befinder sig på og andre kulturer opfattes som mangelfulde i forhold til ens egen, hun giver eksemplet: ” de fremmede kommer fra mere primitive kulturer end os … de skal civiliseres”.

Med den kulturrelativstiske model ses kultur som et fænomen, som kun kan forstås inden for egne rammer, alt kultur skal derfor have lov til at blomstre hver for sig. Der giver forfatteren eksemplet:” vi skal ikke blande os i deres omskæringritualer  for det forstår vi os ikke på, det er en del af deres kultur ”. Forfatteren opfatter ingen af dem som konstruktive, hun siger at vi påvirkes af de fællesskaber vi bevæger os i og bærer vores personlighed med os fra det ene rum til det andet.

Den transkulturelle forståelse af kultur:

Forfatteren anbefaler derimod den transkulturelle model.

Modellens udgangspunkt er, at det ikke er kulturer men mennesker som mødes og i ethvert møde udveksles og skabes kultur. Kultur er et dynamisk fænomen, en evig proces. Mens den tværkulturelle model sammenligner elementer på tværs, ser den transkulturelle model på kultur gennem kultur.  Den der betragter kultur må have et dobbelt-blik  der både kan vendes indad og udad. Den transkulturelle model er et meta- begreb for kultur, der peger på hvordan enkelte kulturer udpeges, beskrives og afgrænses. Det er ikke kulturer som sådan der er i fokus, men deres samspil og deres kontekst. Det åbner for et øget fokus på egen kulturbaggrund, på egen reaktion og fortolkning, den afviser at det skulle være muligt at putte mennesker i kulturkasser, hvorefter handling og behandling kan afgøres og manualer kan skrives. Den enkelte har krav på at blive lyttet til.

Forforståelse og redundans:

Forforståelse er det personen har med sig fra sin egen kultur, baggrund, opvækst og livserfaring. En forudgående forståelse, erfaring, forhåndsviden og tilgang til livet. Redundans opstår i forbindelse med forforståelsen , eksempelvis mellem to personer hvis referenceramme er den samme, vil parterne kunne gætte sig til det u sagte i en samtale. I teksten står der:” to mennesker kan forstå hinanden, uden at blotlægge alle detaljer i samtalen”.

Forandre perspektiv:

 Ifølge bogen må man for at kunne forandre sit perspektiv, flytte sig, holde sig i bevægelse for at ændre perspektivet og tilføje en ny del til helheds forståelsen  Øjet ser kun delen ikke helheden, kun ved at bevæge sig, kan man få flere nuancer med og måske komme tættere på en helhed. Det kræver bevægelse i tid og rum.

Kilde: Hede Jørgensen, Hanne: Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer, 1 udgave, 1 oplæg, systime academic 2004.