Vi har idag i blokgruppen diskuteret hvem der er de faste deltagere i mediepanikken . Det er journalisterne som arbejder for medier som aviser og tv , forskere, forældre, politikkere, lærere og pædagoger . Læs eksempelvis artiklen skrevet af Sigrid Spilde http://videnskab.dk/kultur-samfund/nye-medier-er-ikke-farlige som beskriver hvordan forskere og psykologer gennem tiden har frarådet brug af medier som digtlæsning, teater, biograffilm og computere.
Hvis man skal beskrive forskellen mellem den almindelige mening og de faglige begrundede opfattelser . Kan man sige at at den almindelige mening er den som ikke er dokumenteret , det er det almindelige menneskes sunde fornuft som ikke er på baggrund  af en undersøgelse. Den faglige begrundede opfattelse er kommet ud af teorier og dokumenterede undersøgelser .

kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer kap. 7

Redegørelse for s. 110 – 129 i Hanne Hede Jørgensens bog ”kulturfortællinger – fortalt med mange stemmer ”

Med udgangspunkt i kapitel 7 i bogen ”Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer”, vil jeg redegøre for begreberne den tværkulturelle og transkulturelle forståelse af kultur.

 Den tværkulturelle forståelse af kultur:

Det har i en årrække været almindeligt at når man talte om kultur og kulturmøder, anvendte man en tværkulturel forståelse af kulturbegrebet.

Modellen tager udgangspunkt i en sammenligning, af forskellige fænomener i forskellige kulturer.  Den lægger op til at man fokuserer på forskelligheder og ligheder. Hvis modellen anvendes ureflekteret, er der fare for at den ender med stereotype forestillinger, om feks de forskellige kulturer i Danmark.   Eksempelvis sammenligner den familiemønstre, kønsroller, magtstrukturer med mere. Modellen kan dog være god til at pege på tendenser og opmærksomhedspunkter i mødet mellem de forskellige kulturer. Den kan lave sammenlignende analyser af adfærd og kan give os en form for viden. Forfatteren påpeger at modellen rummer en fare for etnocentrisme eller kulturrelativisme.

Med den etnocentrisme kulturforståelse forstås, det højeste udviklingstrin er det man selv befinder sig på og andre kulturer opfattes som mangelfulde i forhold til ens egen, hun giver eksemplet: ” de fremmede kommer fra mere primitive kulturer end os … de skal civiliseres”.

Med den kulturrelativstiske model ses kultur som et fænomen, som kun kan forstås inden for egne rammer, alt kultur skal derfor have lov til at blomstre hver for sig. Der giver forfatteren eksemplet:” vi skal ikke blande os i deres omskæringritualer  for det forstår vi os ikke på, det er en del af deres kultur ”. Forfatteren opfatter ingen af dem som konstruktive, hun siger at vi påvirkes af de fællesskaber vi bevæger os i og bærer vores personlighed med os fra det ene rum til det andet.

Den transkulturelle forståelse af kultur:

Forfatteren anbefaler derimod den transkulturelle model.

Modellens udgangspunkt er, at det ikke er kulturer men mennesker som mødes og i ethvert møde udveksles og skabes kultur. Kultur er et dynamisk fænomen, en evig proces. Mens den tværkulturelle model sammenligner elementer på tværs, ser den transkulturelle model på kultur gennem kultur.  Den der betragter kultur må have et dobbelt-blik  der både kan vendes indad og udad. Den transkulturelle model er et meta- begreb for kultur, der peger på hvordan enkelte kulturer udpeges, beskrives og afgrænses. Det er ikke kulturer som sådan der er i fokus, men deres samspil og deres kontekst. Det åbner for et øget fokus på egen kulturbaggrund, på egen reaktion og fortolkning, den afviser at det skulle være muligt at putte mennesker i kulturkasser, hvorefter handling og behandling kan afgøres og manualer kan skrives. Den enkelte har krav på at blive lyttet til.

Forforståelse og redundans:

Forforståelse er det personen har med sig fra sin egen kultur, baggrund, opvækst og livserfaring. En forudgående forståelse, erfaring, forhåndsviden og tilgang til livet. Redundans opstår i forbindelse med forforståelsen , eksempelvis mellem to personer hvis referenceramme er den samme, vil parterne kunne gætte sig til det u sagte i en samtale. I teksten står der:” to mennesker kan forstå hinanden, uden at blotlægge alle detaljer i samtalen”.

Forandre perspektiv:

 Ifølge bogen må man for at kunne forandre sit perspektiv, flytte sig, holde sig i bevægelse for at ændre perspektivet og tilføje en ny del til helheds forståelsen  Øjet ser kun delen ikke helheden, kun ved at bevæge sig, kan man få flere nuancer med og måske komme tættere på en helhed. Det kræver bevægelse i tid og rum.

Kilde: Hede Jørgensen, Hanne: Kulturfortællinger - fortalt med mange stemmer, 1 udgave, 1 oplæg, systime academic 2004.

Elmelund

Thy STU - skolen i skoven 

Idag har min bloggruppe og jeg været på besøg på Thy STU som er en afdeling af Elmelund. Elmelund er en selvejende institution som arbejder med sentudviklede i aldersgruppen 18 - 25 år og de unge modtager bla.  bo- og erhvervs træning.

Thy STU ligger i et smukt område i nationalparken i Tved og brugerne nyder hverdagen hvor de bla. passer kaniner, har bistader hvorfra de slynger honning og andre unge hjælper med at bygge nyt værksted til stedet.

Når man ankommer til deres hytte i skoven , mærker man med det samme at der er en dejlig afslappet stemning. De unge virker glade og vi bliver taget godt imod , det er tydeligt at de har ventet os . De er lige ankommet med fælles bus fra Thisted, hvor flere af dem bor sammen i Elmelunds bofællesskab " kvisten ".

Vores gruppe blev delt op i to , så Chris og jeg gik med på en motionstur i skoven. Det er i hyggeligt selskab med pædagogen Anette og pigerne Michelle og Nanna, vi vil interviewe Anette omkring hendes arbejde som pædagog i Elmelund.  De andre fra bloggruppen , blev vist rundt og lavede nogle observationer af  forholdet mellem brugerne og pædagogerne .

Vi fandt hurtigt ud af, at de voksne har en meget anderkendende tilgang til arbejdet med de unge. Anette fortæller at deres vigtigste opgave er at fremme brugernes sociale kompetencer, hjælpe dem til at få mere tiltro til deres egen formåen , de skal først have det godt med sig selv og de andre, inden de kan optage læring. Pædagogerne har en meget positiv indstilling  til de unge, de møder dem der hvor de er, sætter dem ikke i bås, vejleder og giver dem støtte, så de kan udnytte deres kompetencer optimalt. Anette fortæller videre at de arbejder ud fra begrebet "learning by doing" , det kan eksempelvis betyde, at de i stedet for at sidde stille med en regneopgave , bager en kage hvor de selv skal beregne mængden af ingredienser. Michelle tilføjer,:" vi får lært at gøre tingene selv , pædagogerne forklarer os hvordan vi kan løse opgaven, i stedet for at gøre det for os " . Anette  fortæller videre at de lærer dem hjælp til selvhjælp, de motiverer dem til at gøre tingene så godt de kan . De voksne  skal stå i baggrunden, støtte dem for at kunne fremme deres kompetencer, inden for de forskellige områder og lære dem at tage ansvar for deres eget liv. 

Som afslutning på interviewet fortæller Anette at det er det bedste job hun har haft, det der har givet mest mening. Hun føler virkeligt hun gør en forskel og får rigtigt meget igen. 

Efter en ca en time tog vi afsked med stedet og kørte op på seminariet , hvor vi udvekslede de observationer og oplevelser vi havde fået med os fra besøget. Vi fandt ud af at det vi havde set og oplevet , passede godt sammen med  Anettes egen opfattelse af pædagogernes arbejde på Thy STU.