Velkommen til min blog , her kan du følge med i hvad jeg foretager mig i hverdagen og på mit pædagog studie.

fredag den 28. september 2012

Normalitet

Jeg vil gerne skrive om begrebet normalitet.
Jeg synes det er et meget interessant emne, for hvem er normal og hvem falder udenfor samfundets normalitets begreb. Personligt synes jeg det er spændende og kan være et tegn på styrke hvis man skilder sig ud fra mængden og går i mod det som samfundet kalder normalt . Med det tænker jeg ikke på folk som har en diagnose , men folk som tør gå imod strømmen og det normale.
Jeg har oplevet og stiftet bekendskab med flere "originaler" som har valgt at leve livet på en anderledes og ofte spændende måde. Især i forbindelse med min tidligere uddannelse på "seminariet for kunst og håndværk" , der fik jeg øjnene op for at man godt kan have et godt liv og samtidigt leve på en måde, som falder uden for samfundets normalitets begreb. Som eksempel kan jeg nævne flere som valgte at bygge og derefter bo i en ler hytte i stedet for seminariets kollegie, jeg boede dør om dør med en tidligere mand som havde fået foretaget en kønsskifteopperation og nu hed Åse og flere af mine medstuderende levede på en måde som var anderledes end noget jeg før havde skiftet bekendskab med . Jeg tror på det har påvirket mig på en god måde og jeg forsøger at undgå at dømme folk, inden jeg har lært dem rigtigt at kende .

tirsdag den 25. september 2012

mandag den 24. september 2012

Min kulturrygsæk

I mit første indlæg vil gerne give læseren et indblik i hvad jeg er vokset op med , hvad jeg har i min kulturrygsæk .
I min familie har vi altid interesseret os for teater og musik. Jeg husker flere teaterstykker jeg har set i min barndom og på et tidspunkt blev vi alle  meldt ind i teaterforeningen "Teutonernes rejse" www.teutoner.dk, hvor vi sammen siden har deltaget aktivt på scenen i flere forestillinger.


I mit barndomshjem brugte vi også mange timer på at tegne og male , min mor har altid været meget kreativ , derfor blev det også noget især min ene bror og jeg brugte og stadigt bruger meget tid på .
Jeg har især altid været inspireret af og beundret tegneren Ib Spang Olsen for hans fantastiske billedbogstegninger, det er nogle af de tegninger jeg husker bedst fra min opvækst.Halfdans ABC
Jeg håber og tror at jeg vil kunne overføre min store interesse for teater og billedkunst i mit studie og fremtidige arbejde som pædagog.